Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Den gode overgang til Børnehaven Smedegården

Vi har opstarts- og overleveringssamtaler, samt mulighed for dialogmøder. Når du har takket ja til en plads hos os, indkalder vi til en opstartssamtale. Her fortæller du relevante ting om dit barn og jeres familie. Vi forventningsafstemmer med dig, samt fortæller om vores hverdag her i børnehaven. Vi informerer om hvilken læringsgruppe samt spisegruppe dit barn kommer til at være en del af, samt hvilken voksen der bliver dit barns kontaktpædagog.

Er der planlagt et socialt arrangement lige inden opstart, for eksempel åben legeplads eller sommerfest, er I meget velkomne til at deltage sammen med de andre familier.

Hvis dit barn går i nabovuggestuen, vil den kommende kontaktpædagog besøge dit barn i vuggestuen, møde dets pædagoger, venner og omgivelser. Dette giver et godt og trygt bånd mellem kontaktpædagogen og dit barn, hvilket også giver noget fælles at tale om i opstarten.

Ved behov inviterer vi ligeledes en fra vuggestuen/dagplejen til en overleveringssamtale fra det tidligere pasningstilbud. Vi opfordrer jer til, at I kommer på besøg i børnehaven, så dit barn kan lege og opleve rammerne inden opstart.